Archive for the ‘Danish’ Category
Selvdestruktiv brandcensur
Thursday, April 20th, 2006I et tåbeligt forsøg på at bevare den fuldstændige kontrol over sit brand har Callaway Golf pålagt sine forhandlere en noget selvdestruktiv censur. Et eksempel på company policy-diktatur som i den sidste ende nok ender med at gøre mere skade end gavn.
Callaway Golf Afsnit Lukket
Callaway Golf UK har i et brev d.d. fremsat krav om at vi (SuperGolf m.fl.) ikke må vise priser i forbindelse med Callaways produkter på internettet.
Kravet som sådan er ikke noget nyt, vi har blot ikke rigtigt ment at det var/er lovligt, at tvinge en butik/forhandler til at skjule priserne for kunderne. Prisen skal efter Callaways mening fremkomme ved at klikke på et “vis pris” ikon eller lign. Hvad helt præcist dette skal gøre vides ikke - Specielt set i lyset af at man i USA gerne må vise priser i forbindelse med varen. Bare ikke i Danmark/Europa. Pris-gemmelegen kan måske være til de søgerobotter der sammenligner priser på bl.a. golfudstyr. Men her vil det nok ikke komme som den helt store overraskelse at golfudstyr (ex Callaway) er billigt i specielt USA.
Såfremt SuperGolf ikke efterlever kravet vil vi miste vores forhandler status! Vi har derfor, i en kort periode forventer vi, helt lukket vores Callaway produkter på shopping side. En jurist er sat på sagen, for en gang for alle, at klarlægge lovligheden i Callaway Golfs brev og slet skjulte trusler. TaylorMade har tidligere undersøgt sagen, og har helt opgivet sagen, da de ikke kunne finde lovmæssigt grundlag i en forbydelse at salg af deres produkter på internettet. I den forbindelse er vi glade for at kunne meddele at TaylorMade er tilbage i SuperGolf (med priser! ;)) og om kort tid er at finde online.
Vi er kede af ikke at kunne tilbyde Callaways ellers fine produkter på en nem og overskuelig måde til vores mange online kunder. Men vi mener ikke Callaways politik er kundevenlig og i tråd med vores serviceønske. Vi kan så kun håbe at vi hurtigst muligt får en afklaring på problemet.
Med venlig hilsen
SuperGolf Online 2006
Og “censur” er lige hvad det er ifølge Wikipedia:
Censorship is the systematic use of group power to broadly control freedom of speech and expression, largely in regard to secretive matters.
… tænk pris! Jeg får helt lyst til at købe en Nike driver, når jeg nu ikke kan læse om den Big Bertha (Callaway) som jeg ellers havde udset mig.
